Dagbog Team SEP på laksetur D.05.04.16

Meget kan man sige om trollingfiskere - men modige det er de. Der blev samlet en del grej op fra andre både og skældt ud på radioen. Når man på havnen møder en som spørger hvor man kan lægge et planerbord - hans line var den stærkeste, og flere som gerne vil have deres grej tilbage - så er der sgu noget galt.
Kære alle - det mindste man kan gøre er at drikke en kasse dåsebajere og putte dem i en pose og så sætte den højt på skibet - lave både er UMULIGE at se på radar. Jeg var ved at sejle en ned på vej hjem og andre både med reflektor slog min radar på 1½ mil.
Jeg have en god dag og valgte at sejle der hvor ingen andre var pga ovenstående. Det blev til to mindre laks som ikke bød på meget sjov. Kobber var farven med en Break Point.

Afslutningsvis valgte min selvstyrer at lave sjov med at bytte rundt på højre og venstre. Når man så er midt i tyk tåge og uden referencepunkter opdager man for sent at man er i gang med en 360 grader tur. Så efter  at have vikler 6 sideplaner ud af hinanden valgte jeg at sejle hjem kl 14.

Ved Møn kaldte jeg Næstved Bådenes Support afdeling og Freddi fik vejledt mig gennem tingene. Freddi fortalte endvidere man kunne ringe ude ved møllerne idet der havde været signal derude de seneste gange – god nyhed!

//SEP

 

 

 

 

 

Til top