Dagbog Team Ronja D.25.04.08

LAKS  12,5kg 
Hornfisk 825g
 
Endelig vendte østenvinden til vest, så vi igen kunne komme ud fra Møn.
Så da DMI havde lovet stille vejr hele dagen, var det bare om at komme afsted.
Kunne først være i Klintholm KL. 9.30, da mine 2 drenge lige først skulle afleveres i børnehave/dagpleje.
Vinden stod da godt nok stadig i øst ad jeg ankom, men den ville vende i løbet af dagen!
Så i med båden, rundt om klinten og ellers så holde ca. 108* i en times tid, så ville jeg være der.
Jeg var lige ved at ændre mine planer, da båden hoppede og bankede noget i den gamle sø fra østenvinden, men med minder og viden om hvilket fiskeri der fortiden er i området, skulle en smule bølger ikke holde mig tilbage. De første par timer skete der ikke noget - jo jeg fik da en lille torsk - men ellers ikke.
Jeg nærmede mig nu det sted, hvor jeg før havde fået fisk, og gled end over punket ( L 6,8 ) på min plotter, hmmm... ingen hjemme ...vendte om, og over igen. Den ene overfladestang begyndte at rykke i små ryk, som man typisk ser ved hornfisk, og da tiden i skrivende stund, er inde for deres ankomst til landet, var min tanke da også at den første i år sikkert snart var i båden. Så et lille ryk, og derefter stangspidsen bagud, så blinket står stille et kort øjeblik. Det plejer at være noget de ikke kan stå for, og hugget kom da også med det samme. Men der var ikke tale om et lille hornhug, stangen foldede i mine hænder og hjulet begynte at skrige..... ÅÅÅÅÅ, SÅ HVAD!!!!!!!  
Selv om jeg skynte mig mig det bedste jeg havde lært, med at få de 5 andre stænger ind, var der 1000 fod mellem mig og fisken før jeg kunne begynde at rulle den anden vej på hjulet. Da alle 1000 fod kom tilbage på hjulet og fisken gled ind over netrammen, var jeg noget mere rolig. Den kom op og hænge på vægten, og jeg kunne  konstatere at min PR. nu var rykket med  1 kg    ...SKÅL... en pils blev åbnet, og stængerne sat igen.
En time efter gik den i 40 fod, og det hele gentog sig en gang til - dog "kun" 750 fod. Men da jeg stod og skulle til at nette endnu en 10+ skete det man aller mindst har lyst til, krogholdet bristede, og fiske gled stille og rolig i dybet igen.   :-(
Det varede ikke længe efter at stængerne igen var sat, før der var kontakt igen. Det viste sig at være årets første horn, men sikke tyksak, hele 825g .
Jeg fik senere endnu et hug på en løje med styrthjelm, fisket i 30, men den så jeg aldrig.
Jeg fiskede yderligere videre et par timer, men uden held.
Vinden var som lovet vendt 180* så modvind hele den lange vej hjem, men ikke mere end jeg kunne holde 25knob.
 
 
                                                       Fiskehilsen
 
                                                      Team Ronja 
                                                    Thomas Høstbo   

 

   
   

 

 

 

 

 

Til top