Team Odin på Sørøya Marts 2012

Så er årets tur til Sørøya afsluttet. I år skulle vi kun være 2 i den båd jeg sejlede, da Henrik måtte melde fra i sidste øjeblik.

Vi startede ud med en dag i Breikvik fjorden, hvor der ikke var særligt mange fiske, og hvor dem der var ikke rigtigt ville bide. Det holdt hårdt, men vi fik dog 5 målere med 1 over 20kg.

De næste 3 dage blev det ikke til noget fiskeri. Det stormede fra vest op til 27ms og med 8 meter høje bølger. 3 dage på en ø uden meget at lave, med snestorm, blæst og kulde, så holder man sig inde. Men om mandagen var vandet igen fladt. Det var super vejr både mandag og tirsdag, og vi fik et super fiskeri som foregik uden for fjorden. Det blev kun bedre og bedre, og det virkede som om der var kommet nye fisk ind.

Om mandagen fik vi 33 målere med 5 over 20kg op til 23,5kg, og om tirsdagen 63 målere med 8 over 20kg op til 28,1kg. Når vi startede med at fiske stod der kun lidt ved bunden, ikke de store buler, men med det samme vi sænkede vores jigs ned, så trak vi fiskene op så der stod torsk fra 60-80meter op til ca. 20 meter. Stoppede vi med at fiske, så gik torskene ned igen. Utroligt at vi på den måde med 2 jigs kunne holde så mange torsk oppe i vandet(se billede).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til top