Dagbog Team No Name - September 2018 - Tunmærkningsprojekt

Deltager i DTU´s og ICCAT tunmærkningsprojekt sammen med udvalgte både fra Danmark og Sverige. Projektet har til formål på skånsommeste vis at fange de stor blåfinnede tun som efter mere end 60 års forsvinden nu er vendt tilbage til Danske farvande og man mærker disse med dyre gps sendere der har indbygget målere som registrere tunens færden og en masse anden data. Dette for at blive klogere således man kan sikre dens fremtidige tilstedeværelse i vore farvande.

Projektet startede i 2017. Fuldstændig uvidende om tunens størrelse begav 20 både sig ud for at overliste dem. De første fangster viste at det var kæmpe tun der var her. Det gav en del begynder vanskelighedder som vi alle inkl. mærkningsbåden var meget bedre forberedte på. Også derfor blev dette års mærkningsprojekt en kæmpe succes og har givet genlyd over store dele af verden.

D. 01-02.09.18:
Gast hos Søren HTB Sunds sammen men Martin. Kl ca 13.00 huggede tunen på yderste stang der fiskede med en makrel ca 1 meter under overfladen. Efter 1,5 times intens, nervepirrende fight og teamwork kunne den forsigtig gaffes og overdrages til mærkebåden. De oplyste en længde på 251cm og en estimeret vægt på 260kg. Wow det var fedt - Men også mega hårdt... En meget besværlig fisk og fighte og uden et godt teamwork fra Martin og Søren var den aldrig kommet op.

D. 04-05.09.18:
No Name Silver jollen afsted til Tunmærkningsprojekt i Skagen. Vel nok projektets mindste båd men det er ikke bådens størrelse det kommer an på. En erfaren skipper der kender sin båd og ved hvad vej fiskestangen skal vende gør at selv så store fisk som disse kan håndteres i mindre både som min. Alle fisk er jo Catch & release så de skal jo ikke op i båden. Dette ville have været umuligt i en båd som min.

Det var en tirsdag der skulle blive en helt uforglemmelig dag for Casper, Henrik og mig (Kenneth) som bød på hug af hele 3 tun .
Den ene fightede jeg stand up i fronten af båden mens Casper fightede en anden bagerst i båden. Vi havde nemlig dobbelthug!!!! VILDT...!
Efter en times stand up fight gav den op og blev forsigtigt gaffet og overdraget til mærkebåden der kunne oplyse en længde på 252cm og anslået vægt på 265kg.

Desværre smuttede de 2 efter henholdsvis 3 timer og 1 times fight helt inden ved båden. Nogle ville sige de var fanget men i min verden er de fanget når de er gaffet og overdraget til mærkningsbåden.

Da fiskens ve og vel er første prioritet er det svært at få taget gode billeder men herunder lidt fra dagene.

En fantastisk oplevelse vi aldrig vil glemme!


Så snart tunen er gaffet skal der sejles med 2,5 knob fight for at tunen kan nedkøle og komme sig og dermed svømme videre i bedste velgående efter mærkning.

Søren kunne ikke lide at sige han ikke kunne lide Martins grillede mad ;-)

80-130lbs grej skal der til som minimum for at kunne presse de store tun op så hurtigt som muligt for at sikre deres overlevelse.

Så ventes der i spænding!!

Der blev også lidt tid til at lege lidt med det nye motorkabel fra Garmin/Yamaha som har dannet samarbejde om kommunikation mellem Garmins instrumenter og Yamaha´s super stærke og pålidelige påhængsmotorer. Det betyder at idag, kan du helt undvære Yamaha´s runde instrumenter/Ure. Alt kan nu vises og programmeres via dit Garmin instrument. Det sparer plads og ser lækkert ud. Selv trimkontrol styres på Garmin plotteren.

 

 

 

 

 

 

Til top