Dagbog Team No Name D.12.02.16

Tjah, Rygterne vil vide jeg har solgt min Ryds 600BF og det kan jeg jo nok bekræfte :-)
Så når fiskelysten så melder sig ja så må man jo afsted i gedderaceren alias Smartliner 450Bass. Egentlig skulle jeg blot have været på fjorden for at teste min nye Minn Kota Ulterra Riptide elmotor af men tænkte det kan jeg da også gøre på bæltet og så lige hapse en pilkestang med. 
Over stok og sten det gik og ud på vandet jeg kom. Trods ok bølger gik det glimrende derud af i Smartlineren trods jeg altså fik lidt meget koldt vandsprøjt ind men så er det jo godt man har en Garmin speciallavet vindskærm ;-)
Ledte lidt rundt og selvom der var en del både ude ja så så jeg ikke nogle fange noget den første halve time. 
Efter kort tid så jeg en lille bule som jeg prøvede og det var godt for op kom en 13,5kgs torsk. Over til Ole Jessen så var ude i hans fine skiv og få taget et billede. (Tak for hjælpen Ole) Efter fotograferingen var det tilbage i området igen og pludselig stod der en kæmpe bule som så også udløste endnu en måler. Denne gang på 11 kg. Fiskede lidt videre og fik en lille torsk mere så efter 2,5 times fiskeri kunne jeg tage hjem igen med godt med torsk i køleboksen som jeg iøvrigt forærede til en flink ældre mand og kone jeg kender som elsker fisk..
Så det blev en god testtur af min elmotor. Senere kommer der en lille video op med den i brug.


Første prøvetur med min nyindkøbte Minn Kota Ulterra Riptide 80lb 24v med 60" skaft. Vi to ender med at
blive rigtig gode venner ;-)
Video virker kun med Internet Explorer og den nye Edge. Er en WMV fil.


Garmin vindskærm ;-)


2 fine madammer...

Til top