Dagbog Team No Name og Hæslig D.01-05.09.16

Så kom vi hjem fra Saltstraumen i Norge. Igen havde vi rigtig fint fiskeri med rigtig rigtig mange fisk oppe i båden og vende. Mange forskellige arter.
Vi fandt en plads med mange og store langer så vi fangede vel en 20-25 stykker mellem 8 og 15 kilo. Helt vildt og vi blev godt trætte i armene da det foregik på 100-120 meters dybde.
Fik 8 flyndere mellem 8 og 19 kg med en rimelig god snitvægt. Måske ikke de største flyndere men det vidste vi jo da vi valgte Saltstrømmen og på det rette grej er de super sjove og stærke..
Makrel var der i bunkevis og med en usædvanlig stor snitstørrelse.
Sej fik vi op til knap 6 kilo. Vi mistede mange og flere vi ihvertfald selv mente var store sej men de ville altså ikke med helt op.

Saltstraumen Brygge består idag af 25 super fine alubåde med 60 og 80 hk Honda motorer og alle udstyret med Garmin elektronik. Alle højst 2 år gamle og han fortalte sågar han har bestilt 6 sæt mere til næste år. Men ok.! Man forstår godt han har succes, for alt spiller deroppe og han ved lige hvad vi lystfiskere vil have og fisk er der masser af - Også til begynderen.

Tak til Kurt (Indehaveren af Saltstraumen Brygge) for at tage en hurtig beslutning og smide alt han havde i hænderne for at køre os til lufthavnen nu vores bestilte busselskab svigtede os. Vi nåede kun lige flyet inden de lukkede gaten..

Et fantastisk sted og natur og et sted vi helt sikkert kommer tilbage til..

I kan se mere om stedet her : http://www.sfc.no/?id=1043353579

Til top