Dagbog Team No Name D.03.07.13

Så kom der nye skærme i den gamle Ryds 600. Har monteret 2 stk Garmin 8008 plottere. De er super fede og en lille
test var selvfølgelig nødvendig så tog en eftermiddagstur til Møn.

Vi forsøgte efter havørred men det gav ikke rigtig noget andet end et par horn og en masse småtorsk.

Så blev vi enige om at prøve lidt vragfiskeri . Vi havde medbragt et par lette Jerkbait stænger og lidt småpirke. Det gik
ganske godt. Vi fik prøvet lidt forskellige vrag. Nogle holdt mange torsk og små sej andre kunne vi slet ikke finde.

Der blev ikke så meget tid til at lege med de nye 8008 plottere så må ud og teste igen en anden dag, men helt kunne
jeg jo ikke lade være. Se billeder nedenunder.


Yamahaén er koblet sammen med Garmin systemet via NMEA2000 og som det ses så får man en
masse data op på Garmin skærmene fra Yamahaén. Den opmærksomme vil nok se at motoralarmen er aktiveret.
Det skyldes at det er service tid.


På den nye 8000 serie tilpasser man selv sin menu og kan selv navngive dem. Man definere selv hvad de forskellige
menuer skal indeholde. Aktiveres en af menuerne så skifter begge skærme til den forudprogrammerede indstilling.
Det er sku smart og som det ses nåede jeg ikke at blive færdig med at definere mine menuer..


Et vel nok ganske almindelig kortplotter billede men bemærk nederst til venstre - Der er en knap der hedder ENGAGE -
Et tryk på den og så er din autopilot aktiveret og har overtaget styringen på den aktuelle kurs - Genialt.
Under vragfiskeriet fik jeg iøvrigt rigtig mulighed for at teste den nye GPS 19 antenne- Dens præcision og hurtige
opdatering hastighed er guld værd når man vragfisker eller bulefisker - Under trolling bemærker man det ikke så meget
men her der var det guld værd..


Man har også mulighed for at få hele skærmen lavet om til et "Autopilot display". Man kan styre den 1 grad eller
20 grader. Man kan aktivere styrefunktionerne såsom : cirkel, kløverblad, u-vending m.m. Funktionerne kommer frem
lige så snart autopiloten er slået til. Det sku lir ;-)


Her et billede af et vrag vi fiskede på. Billedet til venstre er der zoomet ind på bunden.

Den nye 8000 serie har bagpå en masse tilslutningsmuligheder som endnu ikke kan bruges . I manualen står blot
"Reserveret til fremtidig brug" - Så Garmin har åbenbart store fremtidsplaner om en masse tilbehør til disse ud i
fremtiden - Bliver spændende..


Næste gang må jeg få testet alle funktionerne på apparaterne så interesserede kan følge med her på siden i nær fremtid.



Dejligt vejr. Det blæste dog op lidt senere under vragfiskeriet..

I

   

 

Og Yamahaén - Ja den spinner stadig som en mis. Jeg er overrasket over dens lave benzinforbrug trods dens store
slagvolumen på hele 2,7 liter..

 

 

 

 

 

 

Til top