Dagbog Team Jeanne dÁrc D.19.07.16 - Ny trailer

Købte i  vinter en ældre 3500 kg Brenderup trailer, til afløser for min 1800 kg Variant som efterhånden var ved at være lidt overlæsset:) så jo nu er der da plads til lidt fisk på hjemturen.

Det sidste halve års tid har jeg så gået og "nørdet" lidt med ombygning af denne...

Galvaniseringen var ikke så pæn og der var en del malerpletter på den, så efter en grundig rengøring blev den malet sort og skærmene blev blå.

Boogiakslerne fik nye lejer,  bremsbakker og nye rustfrie kabler, alle superruller blev afmonteret og grundigt rengjort for derefter at blive monteret med nye splitter og skiver.

Traileren var monteret med et sæt af de store gummihjul som kølruller og jeg havde et par sæt liggende, men fælgene på alle var ikke kønne, så her trådte NDI John til og skaffede nogen nye hjem.

Lige inden jeg var gået i gang med renoveringen havde jeg opdaget at jeg ville få et problem, fordi båden ville komme til at ligge højere på traileren end den gjorde på den gamle 1800 kg's og så kunne den ikke være i garagen:( Men igen trådte dækmanden til og sagde at det kunne da løses med nogen maskintrailer fælge og de rette dæk, så puha reddet på målstregen.

I dag var det så tid til at prøve at aflæsse båden i slæbestedet i Nolds havn. De kølrullehjul er bare suveræne. Startede bare elspillet med at køre ud og båden rullede lige så stille af uden at skubbe til den og der er jo ikke den store hældning i det slæbested.

I morgen tror jeg den står med fisketur og så kommer der jo nok en regnvejrs dag hvor jeg kan reparere de uundgålige småskader der er kommet ved monteringen...

Fortsat god sommer, vi ses der ude.....

Med fiskehilsen

Jørgen "Team Jeanne d'Arc"

 

 

Til top