Dagbog Team Hansen D.08.08.16

Søndag den 07.08.2016 var jeg på Møn sammen med min gode ven Martin Hemmingsen på jagt efter en kystørred. Martin og jeg har igennem en årrække fisket utrolig meget fra kysten, bl.a. på Møn. Martin er lokalkendt på Møn, idet hans far var Mønbo, ivrig jæger og lystfisker.

Vi startede fiskeriet ca. kl. 15.30, og efter et par timers fiskeri uden kontakt skiftede vi plads.

Vi mødte 2  tyske fluefiskere på den nye plads. De kunne berette om springende fisk , flere kontakter og to flotte blanke havørreder på land.

På den nye plads var der masser af fødefisk, skarv, marsvin og springende havørreder. Vi så ca. 6- 8 springende havørreder i løbet af de næste 2 timers fiskeri. For mit vedkommende blev det til to mistede havørreder der begge huggede voldsomt på Gladsax tobiswobler. De huggede i øvrigt lige efter marsvinet  viste sig på pladsen, hvilket jeg tidligere har oplevet. Martin og jeg blev voldsom tændt efter denne oplevelse, og vi fiskede videre til ca. kl. 20.00.

De to tyske fluefiskere  kunne forlade Møn med 2 fine havørreder.

En super fin eftermiddag/tidlig aften på Møn. Waders og fiskestang ligger i bilen, klar til nye eventyr et eller andet sted på kysten.

Fiskehilsen

Søren

 

 

 

 

 

 

Til top