Team Hansen D.10-11.07.10

Her har du lige et par billeder fra dels en tur til Falster, dels en tur til Storebælt.

En forlænget weekend på Falster  den 10/11 juli skulle bl.a bruges til lidt fiskeri - natfiskeri på et/flere af de dejlige rev der ligger på Falster. På vej derned skulle vi lige kigge lidt på havnen i Hesnæs. Der var en del sejlere der nød det gode vejr. Helt yderste ved molen ser vi lige pludselig en ørred på anslået + 5 kg på vej væk fra de store sten ved molen - og vi er begge sikre på, at der ikke var tale om en multe.

Vi blev begge tændte af det flotte syn af havørreden der forsvandt ud over sandbunden, hvorfor tanken om at fiske på et af Falsters rev blev skrinlagt til fordel for natfiskeri på havnen i Hesnæs. Trods ihærdigt fiskeri – og en del aktivitet i vandet - fik vi kun et par forsigtige kontakter til havørreden/erne, men hvad gør det, når man er i så dejligt et selskab som her. Vi snakkede i øvrigt med et par lokale der natfiskede fra flydering/havkajak, der fortalte om godt aften/natfiskeri langs Falsters østkyst lige nu!!.

Midt på dagen blev fiskeri ved Grønsund ved den dybe rende forsøgt. På trods af en hel del tobiser m.v. i vandet gav det ingen kontakt, men som det ses, så kunne der fiskes i badebukser.

Så gik det meget bedre på en tur til Storebælt lørdag den 17 juli. Efter en del søgen fandt vi melodien og turen gav en god stak flade, her Dorte med en skrubbe der smagte fantastisk med nye kartofler.

Fiskehilsen

Søren

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til top