Dagbog Team Frigg D. 18-20.10.07

På fisketur på Agersø.

Torsdag
Familien pakker bilen og jeg pakker båden så den er klar til tre dage med fiskeri fra Agersø. Vi mødes med nogle venner som har lånt et hus som ligger nede ved havnen. Da vi ankommer torsdag til middag blæser det med frisk til hår vind fra nord / vest.
Den første dag bliver det ikke sejlet da vejret ikke stilner af, hen mod aften.

 

Fredag
Morten og jeg står tidligt op så vi kan tjekke vejrforholdene. Svag vind fra vest. Så er det bare med at pakke termokanden og få lagt båden i vandet.
Vi fisker efter havørred langs kysten ved Agersø sund og Omø sund. Vi får ingen hug men afmærker nogle steder hvor der er torsk på bunden.
Vi sejler ind og får formiddagskaffe sammen med familien. Herefter tager vi ud igen og prøver lidt torsk. En Hvilling i undermåler størrelsen bider på samt nogle torsk. Det et bliver til 3 torsk med hjem til middag.
Om eftermiddagen deler vi ungerne (5 stk.) op i to hold. Det ene hold tager med Morten og jeg på vandet det andet hygger sig med damerne. Vi prøver at fiske de steder vi har afmærket og vi er så heldige, at alle fanger en torsk. De kommer dog ikke med hjem alle sammen. Da nogle af dem godt kunne bruge lidt mere størrelse. Vinden tager til og vi må sejle ind.

Det er lidt køligt!

 

Flydende bundgarnspæl på slæb

 

Hvilling.........

 

Lidt af dagens fangst

 

 

Lørdag
Vi står tidligt op og vejret er fint. Let vind fra Nord. Madpakke og termokaffe er pakket og så skal vi af sted. I dag har vi planlagt en tur nord om Agersø og ud i Storebælt. Vi fisker på mellem 20 og 40 meter og fanger Torsk med det samme. Størrelsen er varieret men ikke over 3 kg.
Da vinden tager til hen på formiddagen sejler vi til Omø havn og spiser frokost. Her efter fisker vi efter ørred på vej hjem til Agersø havn. Det bliver dog kun til en enkelt lille, som må i baljen igen.
Eftermiddagskaffen nydes sammen med familien og herefter tager vi de unger med der ikke var med dagen før.
Denne gang finder vi et godt sted med læ for vind og er heldige igen at få torsk til alle unger.
Dagens fangst som bliver landet er 5 torsk mellem 1,5 og 3 kg.

Dejlig morgenstund

 

og mere af den..

 

Den største på 3 kg

 

En lille ørred

 

Lidt mere til gryden!

 

Samlet fangst:
22 Torsk
3 Hvilling
1 Hornfisk
1 Havørred

 

Til top