Dagbog Team Blue Bird D. 2-5/5-18 - Trollingmaster Bornholm 2018

Så har Blue Bird været til Trollingmaster Bornholm. Vi skulle helt hen til 4. og sidste dag inden vi kunne juble over skæl i båden.
Lørdag var en usandsynlig smuk dag fra tidlig morgen til sen aften. Vi fiskede denne dag mere kystnært og trak fra Hammeren og hele vejen ned forbi Rønne langs 1 mil grænsen. Da vi nåede midt i færgeruten ved Rønne, skete endelig det vi havde ventet så ufattelig længe på. Fornuftigt
men ikke voldsomt udløb fra den ene planerstang. Helt ud af vandet var den også, og vi vurderende den til en 7-8 kg. Tæt på båden begyndte laksen at gå tungt og dybt og det gik op for os at vi havde gang i noget større her. Roligt og præcist kunne Jakob Brun sikkert nette laksen og en sand forløsning spredte sig i båden med denne 11.38 kg og 98 cm sølv bombe.
Agnen var en Grizzly Big Salmon kobber/sort fisket med 30 g. bly bag sideplaner i styrbord side. Nøjagtig samme blink og placering fangende den 3. største til Laks til TMB 2013, en flot en på 16.03 kg.
Ydere et par hornfisk stank hovedet forbi og så må det vidst være tid til at vende snuden hjemad igen.
Alt i alt en lækker tur, hvor vejret generelt viste sig fra sin flotteste sider og hvor hyggen ligeledes var helt i top. Fiskeriet startede skidt og sluttede godt.
Tak for en masse gode oplevelser til hele teamet både på land og vand og vennerne omkring os. En særlig tak til folkene bag Team Garmin og Grizzly Lures, som er med til at gøre oplevelsen endnu bedre når udstyr og grej spiller som det skal.
Trollingmaster Bornholm 2018 - Slut herfra!

 

 

 

 

Til top