Dagbog Team Blue Bird D.16.12.16

🎣2017 sæsonen sparket igang på Møn🎣
.. og julelaksen er nu sikret 🎅
Team Blue Bird, denne gang med Peter som gast, deltog fredag og lørdag i Småbådsgruppens arrangement på Klintholm havn. Super hyggeligt og godt initiativ af Henrik Biilmann og Co, som sørgede for fine præmier og lækker forplejning.
Lørdag var vi på vandet og fiskede fra  0900-1500 på 40 meteren omkring Næstved hjørnet. Få lodninger men laksene var alligevel  hjemme. I et dobbelthug fik vi laks én 5.6 kg og én 13.03 kg. Sidstnævnte var kun 104 cm. En rigtig vinterfed sølvbombe. Begge taget på Grizzly Lures, en i 20 fod og en i overfladen.
Team Blue Bird (Møn Trolling) fik således en 2. plads i konkurrencen. 
1. Pladsen gik til Team Branditten (Jylland) med en flot Laks på hele 14,4 kg og 116 cm.
Team Guppy (Møn Trolling) tog største havørred på flotte 6.25 kg og 83 cm.
Nyt grej blev testet, som levede helt op til forventningerne. Fladen maximus Carbon 7 fod stænger sammen med Tekota 600lc med fletline og flourcabon det virker! 🎣

 

 

 

 

 

Til top