Dagbog Team Anja D.15.08.08

Tog en tur til Klintholm fredag d. 15. august. Satte i vandet kl. 9 og op igen kl 16.

Vi prøvede direkte fra havnen og øst på ud til renden herefter nordpå på 20 m. kurven. Det skete der ikke meget ved, udover nogle hornfisk, en hvilling og en tobis. 

Vi sejlede så lidt ind under klinten op mod skreddet. Vendte ved skreddet og sejlede tilbage. Vi fulgte kysten og inde på 6-7 m vand fandt vi først en torsk på ca. 3 kg. herefter en ørred på det samme, en ørred mere på 1,7 samt 2 små ørreder. Herefter var det desværre blevet tid til at sejle hjem.

Det virkede som om fiskene var på tobisjagt på det lave vand over sandbund, da de blev fanget på en grøn apex efterligning efter en deep sea diver, som absolut var tæt på bunden.

Jan

 

 

 

 

 

Til top